torsdag den 18. februar 2021

HVABEHAR - EN HVALROS!


    Vinterferie og masser af dejlig god tid til at gøre nogle af de ting, vi gerne vil.
    Vi var i Ringkøbing for at se mellemflagspætte.
    En meget sjælden spætte i Danmark.
    Men spætten lod sig ikke se.
    På hjemvejen hørte vi i radioen om en hvalros i Vorupør.

 
Det lød næsten for underligt.
Vi kommer lige forbi Vorupør på hjemvejen.
Og ganske rigtig lå denne hvalros ved molen i Vorupør.
Den lå ligeså stille og slappede af.
Meget sød stilling på billedet.

Der var mange mennesker, der gik på molen for at se hvalrossen.
Og de mange mennesker syntes ikke at genere hvalrossen.
Mennesker på molen og hvalrossen i vandkanten.
For den har godt nok valgt et befærdet sted.

 Hvalrossens normale levested er Arktis.
 Hvor det er den største sælart.
 Hvalrossen her er en ung han.
 Det er første gang i over ti år, at der er dukket en hvalros op ved den danske kyst.
 I 1999 blev den set i Fjand på Vestkysten og i 2003 i Frederikshavn.                                                      
                        

Her ser det næsten ud som om, hvalrossen gerne vil have fred.😉 

Og her klapper den baglufferne sammen. Næste dag havde hvalrossen forladt stedet.

Måske til et lidt mere fredeligt sted. En fantastisk oplevelse.

Vi tog afsted for at se en mellemflagspætte. Og kom hjem og havde set en hvalros.👀




Ingen kommentarer:

Send en kommentar