Akelejer. Aquilègia
Det latinske slægtsnavn Aquilègia, er det navn, under hvilket vor hjemlige art var kendt i Middelalderen. Den er efter sigende dannet af det latinske ord àquila = ørn og skal sigte til, at honningbladenes sporer minder om kløerne på en ørn. (Danmarks vilde planter Politikens forlag )
I Norden vokser akeleje i lyse skove hist og her.
Forvildet fra tidligere dyrkning.
I Middelalderens klosterhaver blev den dyrket som lægeplante.
(den indeholder blåsyre og er giftig)
Ifølge Politikens Forlags bog: Lægeplanter og trolddomsurter findes der et par opskrifter fra en tysk middelalderlig lægebog, hvor planten anbefales til lever og miltsygdomme samt ved svære fødsler.
En quintin (1/128 pund ) af den pulveriserede rod mod "tarmvrid".
Videre
skrives: I 1700-tallet fandt man ud af, at planterne kunne bruges mod
gigt, og de blev optaget i mange farmakopeer. I folkemedicinen har de
været brugt som lusemiddel.
Hos os blomstrer akelejerne i vindueskarmen - udenfor!
De blomstrer i maj.
Og de blomstrer 5 - 6 uger.
Igen akelejer.
Buketter i vindueskarmen udenfor!
Her udsigten fra vores toiletvindue
Blomsterne er langstilkede og oftest blå. Her med vores hvide mur som baggrund.
Mørklilla og meget smukke.
Røde og hvide!
Helt hvide. Og de er så nemme at dyrke!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar