Vejret i denne august måned er efterhånden gået helt i udu. Men store mængder regn er jo godt for svampe - og kølig blæst er godt plukkevejr. Her er den seneste fangst ude fra Østerild Klitplantage:
Kantareller findes i alt fra de helt små og faste med tyk stok til de store, mere ranglede med kraftigere kulør, men de smager allesammen fantastisk. Her er et par ret perfekte eksemplarer:
Kantareller plukker vi i mængder over en lang sæson, bare det har regnet. Rørhattene er derimod anderledes uberegnelige. De skal findes, lige når de kommer op af jorden, før de bliver angrebet af insekter i skoven. Når sommeren er tør, så kan man slå til kort efter de første store regnskyl i august eller september. Men når det har været så vådt som i år, så er det sværere at ramme det rigtige tidspunkt. Vi var heldige denne gang med at finde en halv snes Karl Johan lige, som de skal være:
Vi er kræsne og spiser faktisk kun Karl Johan og kantareller - de to bedste spisesvampe. Det helt vidunderlige paradoks er så, at de to bedste svampe også er blandt de allermest almindelige i skoven. I så mange andre sammenhænge forbinder man det eksklusive med det sjældne. Men ikke her.
De helt nye og faste Karl Johan-svampe skæres i små tern før tilberedning:
Ved stegning af Karl Johan er det helt afgørende, at det sker i små portioner. Svampene afgiver en del slim, så der må ikke være for mange af gangen på panden.
Vi steger i smør, og de krydres med salt og peber. Når de er blevet sprøde med en nøddeagtig farve - og smag - så er de klar:
Hele portionen ender med at kunne være på en enkelt tallerken. Men der er bare så meget smag i hver enkelt bid - ovenpå en god leverpostej, i en gryderet, en svamperisotto - eller helt for sig selv.
