Når nu vi har haft en kavalkade med grøntsager fra haven, så må vi også have en med nogen af de flotteste blomster:
De her appelsin-tagetes står lige nu og lyser op i krydderurte-bedet.
Stokroser er et kapitel for sig. De hører simpelthen hjemme i en have på landet og skaber højsommer-stemning med deres smukke og ofte sarte farvenuancer.
Også kæmpesolsikkerne er på deres højeste nu - i mere end en forstand:
Sommerfugle-buskene er snart i fuld flor. I urtehaven har vi en busk med mørklilla blomster, som Susanne selv har avlet frem:
- og den gamle og kæmpestore busk ved terrassen har også meget at tilbyde insekterne - men vi synes ikke, der er ret mange sommerfugle i år. Kan det være den grimme kulde i april-maj - for juni-juli har jo været ganske gode. Og her i august har vejret også bedret sig efter en kølig og blæsende start. Måske skal sommerfuglene bare opdage herlighederne?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar