mandag den 30. august 2021

JUBEL - en sørgekåbe

Sørgekåben har sit lidt triste navn fra den mørke, fløjlsagtige, nærmest sort-violette farve på forsiden af vingerne. Ifølge den danske udgave af Wikipedia "er det en af de sommerfugle, som ikke suger nektar fra blomster, men derimod får sin næring fra moden frugt og træsaft" - men det holder ikke:

Her i eftermiddag fandt Susanne en sørgekåbe på en af vore sommerfuglebuske - og det vakte selvsagt jubel. Sørgekåben er de fleste år en sjælden sommerfugl i Danmark, især her mod nordvest.

Vi har vist kun haft den en gang før i haven de sidste 35 år - så det er et klart større hit end duehale.

Sørgekåben er en af landets største sommerfugle med et vingefang på 7-8 cm - og den er så smuk - de seneste dage er der rapporteret en del rundt omkring i landet, og vi er taknemmelige for, at en af dem fandt vej til vores have:
 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar