Vi har ofte gået turen mellem Lild Strand og Bulbjerg selve nytårsdag - en god og ofte meget frisk start på et nyt år. Men i går besluttede vi så at afprøve nytårstraditionen en søndag i september. Og det kan anbefales:
Når vinden er i vest, som den jo ofte er, så er det en fordel af gå på stranden mod øst mod Bulbjerg og derefter gå tilbage inde på redningsvejen bag klitterne, hvor der i det mindste er en smule læ.
Der var ganske meget opskyl på kysten til stor fornøjelse for de store måger.
Især de unge måger sloges om lækkerierne i den inderste brænding. Det forstår man jo godt, når der kan findes den slags:
Vi andre kiggede mere efter rav i opskyllet, men uden resultat. Til gengæld havde vi stor fornøjelse af de mange små sandløbere, som også fouragerede på stranden.
Det er unge sandløbere, som er ganske tillidsfulde - og meget underholdende:
De spurter frem og tilbage på stranden i takt med bølgeslagene - og den her lever jo meget godt op til sit navn:
For et par generationer siden blev sandløberen også kaldt selning blandt fuglefolk. Det latinske navn calidris alba betyder den hvide ryle - og det passer fint på de ungfugle, som vi hyggede os med i går. I yngledragten er den betydelig mørkere på hoved og bryst.
Sandløberne havde også selskab på stranden - udover os - blandt andet af de her unge stenvendere:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar