søndag den 30. januar 2022

Kartoffelmad a la Den Bette Kro

Vi kreerede her i weekenden en kartoffelmad, stærkt inspireret af opskriften fra Den Bette Kro - som vi gerne besøger, når vi er i Aalborg. Men nu skulle vi selv prøve - og det starter med et godt stykke hjemmebagt rugbrød...

Et lag skiver af kogte kartofler spiller naturligvis en hovedrolle, men der er mange vigtige biroller

Et fornuftigt lag mayonnaise er altid et godt udgangspunkt for en senere succes

Purløg fra fryseren, men oprindeligt fra haven - og smagen er stadig god

Snittet rødløg også fra sidste års høst - det både pynter og smager

Så er der dem her, som ifølge Den Bette Kro måske er "hemmeligheden" - den særlige ingrediens, der løfter kartoffelmaden helt til himmels: Kapers ristet i olivenolie - det bliver de bestemt ikke dårligere af...

Et par gode skiver stegt, tørsaltet, økologisk bacon

Vi har også lavet vores egne ristede løg - i den samme gryde med olie, som vi brugte til kapers

Til sidst pyntet: små tomater og salat - den her mad kan ikke anbefales nok





 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar