Jordens prøvelse

 Vi fik et sæt til måling af næringsstoffer i jorden i julegave fra Mikkel.

Nu skal jorden stå sin prøve. Først i det kommende kartoffelbed ude i urtehaven, her i forgrunden til venstre for grønkålen, som får lov til at stå lidt endnu, fordi der skal være selleri og porrer i det stykke - og de plantes først ud i maj:

Vi tog en jordprøve fra kartoffelstykket - resultatet følger senere i indlægget her. Men vi tog også en prøve af jorden i drivhuset, hvor vi har givet godt med kompost, og afgrøderne allerede er spiret.

Det foregår så på den måde at man putter lidt jord i den test-væske, som følger med prøvesættet.

 

Efter at blandingen er rystet og jorden er faldet til bunds, så suger vi lidt væske op med en pipette.

Denne væske sprøjtes ned i en ny ren kolbe, hvor der så tilsættes lidt -reagens-pulver fra sættet, alt efter om det er N, P eller K, der skal testes, altså kvælstof, fosfor og kalium. 

Så er vi klar til at teste jorden fra kartoffelbedet. Den lyse rødlige farve viser, at indholdet af kvælstof/nitrat er ganske lavt, men det er helt efter bogen, fordi nitrat vaskes ud af jorden af regnvand - og vi har ikke gødet bedet endnu.

Til gengæld er indholdet af fosfor i bedet højt - fordi det nu engang er god havejord, og fosfor binder sig til jordpartiklerne og derfor ikke vaskes ud.

Så er der jordprøven fra drivhuset - her er fosfor-indholdet også meget højt som forventet:

Men så er det jo fedt at se, at nitrat-indholdet også er højt derinde, hvor vi har gødet med kompost - bemærk den kraftige røde farve denne gang:

Testen for kalium er sværere at aflæse og vise her. Men resultatet er omtrent som for kvælstof, fordi kalium også vaskes ud i sandmuld, som vi har i vores have. Stoffet binder sig derimod udmærket til partikler i lerjord.

Hurra - storken er tilbage

Da vi flyttede ind her på Pilgårdsvej i 1986 var der ofte stork på engen. Vesløs var en af de sidste landsbyer, hvor storken ynglede i Danmark, inden den "uddøde" som ynglefugl. Nu er det mange mange år siden, vi har set stork fra matriklen - indtil i dag:

Vi vidste godt, at der var set stork i nærheden, og her til formiddag fløj den så forbi vor vinduer og landede på græsmarkerne lidt længere mod syd 

 

Bestanden af hvid stork er gået meget frem i Vesteuropa, fordi de vesteuropæiske storke har droppet den farlige rejse til Afrika og i stedet overvintrer i stort tal i Spanien og Portugal. Fremgangen i Holland og Tyskland er de sidste par år slået igennem i form af flere par i Sønderjylland, men de skal også være velkommen heroppe mod nord.

Efter sit ophold på græsmarken lidt mod syd, så fløj den faktisk lige ind over matriklen, inden den fortsatte mod nord mod Vesløs. Spændende hvordan historien fortsætter...

MUS VS STÆR

En halsbåndsmus havde i morges erobret vor foderautomat med nødder, formentlig var den sprunget over fra hasselbusken, hvor automaten er hængt op. 

Det er jo egentlig ikke meningen - og det var også tydeligt, at de små fugle ikke turde komme til nødderne, fordi musen sad der på automaten

Men så kom en af vores lokale stære - og så gik det ellers stærkt for musen med at komme væk - så stærkt at jeg selvfølgelig ikke fik et billede af selve konfrontationen...

Da stæren havde fået sin bid, så var der igen adgang for småfuglene

Vi fodrer fortsat med både nødder, melorme og solsikkefrø. Men når vi slipper af med den forbandede polarkulde, som vi lider under i øjeblikket, så dropper vi solsikkerne. Det er fed føde, godt til de voksne fugle om vinteren, men ikke sund føde til fugleunger. Om sommeren fodrer vi derfor kun med proteinholdigt føde som melorme og nødder - så vi ikke lokker forældrefuglene til at fodre ungerne med forkert føde.