En halsbåndsmus havde i morges erobret vor foderautomat med nødder, formentlig var den sprunget over fra hasselbusken, hvor automaten er hængt op.
Det er jo egentlig ikke meningen - og det var også tydeligt, at de små fugle ikke turde komme til nødderne, fordi musen sad der på automaten
Men så kom en af vores lokale stære - og så gik det ellers stærkt for musen med at komme væk - så stærkt at jeg selvfølgelig ikke fik et billede af selve konfrontationen...
Da stæren havde fået sin bid, så var der igen adgang for småfuglene
Vi fodrer fortsat med både nødder, melorme og solsikkefrø. Men når vi slipper af med den forbandede polarkulde, som vi lider under i øjeblikket, så dropper vi solsikkerne. Det er fed føde, godt til de voksne fugle om vinteren, men ikke sund føde til fugleunger. Om sommeren fodrer vi derfor kun med proteinholdigt føde som melorme og nødder - så vi ikke lokker forældrefuglene til at fodre ungerne med forkert føde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar