Undskyld forsøget på et ordspil. Anholt har faktisk sit navn fra "holm hvor der er ænder". Men det er fristende at drage sammenligningen med en anholdt i isolation - for det er virkelig en øde ø efter danske forhold. Vi var der for første gang i den forgangne weekend.
Mod vest på Anholt ligger en morænebakke, som giver læ til den lille by på øen. Derfra strækker "Ørkenen" sig så 10 kilometer mod øst. Det er i virkeligheden en såkaldt lavhede med masser af flotte grønlige laver blandet med lilla-blomstrende lyng og mørkegrønne revling. Her tæt på den beskyttende bakke var farvespillet helt intakt - men længere ude mod øst var lyngen simpelthen visnet - ifølge de lokale på grund af et voldsomt nedslag af salt fra havgus i forsommeren!
Der er hverken ræve eller rotter på Anholt, og det udnytter blandt andet sildemågerne. Nogle af landets største kolonier ligger rundt omkring i klitterne og på heden - tydeligvis i sikkerhed for prædation fra rovdyr på fire ben.
Mange netop udfløjne unger af sildemåger gemte sig i klitterne
Her er endnu en, som har fået luft under vingerne
Fyret på østspidsen af Anholt og den nu forladte fyrmesterbolig er stærke kandidater til det mest isolerede byggeri i Danmark
Nordstranden på Anholt er simpelthen den flotteste badestrand, vi har set i Danmark - men det var absolut ikke badevejr, da vi kom forbi. Måske næste gang?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar