Toplærker på stranden

Toplærken er tæt på at forsvinde som dansk ynglefugl. De sidste mange år har den kun holdt stand i Hirtshals. Hvis den forsvinder, så er det den slags uddøen, man godt kan leve med. Toplærken er nemlig en meget almindelig fugl længere sydpå i Europa.

Vi boede som nabo til toplærker på vores nylige tur til Portugal. De charmerende lærker er en af karakterfuglene på den lange tange med sandstrand og klitter langs Atlanterhavskysten i Faro.

 Her kan man ligefrem se toplærker i selskab med sandløbere:

Selv i stille vejr rullede de store oceanbølger ind på kysten - til stor glæde for de mange surfere på stedet.

Ude på havet rastede masser af suler og interessant nok også en del lunder og lidt sorthalsede lappedykkere. En dag med blæsevejr havde vi blandt andet atlantisk skråpe og balearskråpe.
 

Sort svin og stegt grød

Under vor nylige rejse til Portugal var vi også en tur ind i landet til Parque Natural do Vale do Guadiana - altså en naturpark i området omkring Guadiana-floddalen. Her besøgte vi en udmærket lokal restaurant, hvor vi til frokost fik grillet sortfodssvin med migas, chorizo og salat:

Migas er nærmest stegt grød - traditionelt en måde at bruge tørt brød. Det bliver blødt op og stegt som tilbehør. Her virkede det nu som om, at det var hvedekorn, som var opblødt direkte til formålet. Men ganske lækkert- og mættende!

Restauranten på gaden i byen Mertola, som ligger flot og højt over Guadianafloden:

Naturen i området minder i øvrigt ganske meget om Extremadura i Spanien, som vi har besøgt så ofte - og det gør fuglene også: Vi så blandt andet spansk kejserørn, kongeørn 2, gåsegrib 55, munkegrib 2, stortrappe 12, rød glente 4, klippesvaler, blådrossel og masser af blåskader - blandt andet en flok på 40 lige nedenfor restauranten.

Vadehav med palmer

Vi har været på en familietur til Algarvekysten i Portugal, hvor vi udover sol og lune temperaturer, oplevede et fint lille vadehav ved kysten nær byen Faro.

Mellem fastlandet og en landtange med klitter er der småøer, hvor masser af vadefugle står tæt på højvandsrastepladser under flod og myldrer ud for at fouragere på vadefladerne under ebbe. Præcis som det er rytmen i et langt større og koldere vadehav længere mod nord.

Der var et par tusinde vadefugle i området, flest almindelige ryler, men også mange sandløbere, rødben, strandhjejler, stenvendere, små kobbersnepper og småspover:

I alt 16 arter vadefugle, heriblandt også hvidbrystede præstekraver. Blandt vadefuglene en hel del skestorke, som jo har forladt Danmark på denne årstid. Mågerne i området er bestemt også værd at fremhæve, udover masser af middelhavsmåger så vi blandt andet audouinsmåge og tyndnæbbet måge.

En del af området er inddæmmet til salinaer, hvor der ved inddampning produceres havsalt, som det foregår mange steder i Sydeuropa. Den slags steder møder man ofte flamingoer - og stedet her var ingen undtagelse:

Salinaerne var i det hele taget fyldt med gode fugle, her nedenfor en rovterne og en af de mange hvide storke i området. I buskene var der blandt andet iberisk gransanger, sorthovedet sanger og helena astrild - en afrikansk art, som er indført og har etableret sig med en vild bestand i Portugal.