Lammerester udløser luftshow

Vi har fået et lam i fryseren - og når vi selv parterer, så er der altså lidt fraklip. Det ryger ud på engene, hvor de lokale ådselædere gerne hjælper med at rydde op i en fart:

Denne gang kom en havørn tættere på, end vi nogensinde før har oplevet, når vi lægger rester ud. Den var helt nede i lav højde og studere mulighederne. Billederne er ikke ordentlig skarpe - autofokus på min gamle telelinse virker ikke længere - men den skal alligevel med her i indlægget:

Tilsyneladende var lammeresterne ikke attraktive nok til, at ørnen ville risikere at lande så tæt på huset - så den fløj hurtigt videre sammen med sin mage. Vi har et fast par i Vesløs vejle for tiden, som ofte holder skrigekoncert - og dertil en håndfuld yngre ørne.

Ørnens besøg skabte en masse virak blandt kragefuglene, måger og musvåger - så det endte med lidt af et luftshow over engen:

En ravn og en krage

En musvåge med flere krager

Når hekse svinger kosten...

Her om vinteren er hekseskud og mistelten mere synlige på træerne.  Selvfølgelig fordi bladene er faldet af træerne! 
På naturguide.dk og naturbasen.dk og geografiskhave.dk kan man blive meget klogere på disse hekseskud.

Hekseskud  er store buskede klumper i trækronerne. I gamle dage kunne man ikke finde en forklaring på klumperne, så derfor måtte træerne jo være forheksede.

Heksekoste forekommer oftest på dunbirk. Og det skyldes en svamp, der angriber træets knopper. Træet reagerer så ved at lave en masse små skud omkring angrebet - og derved dannes "kosten".

Andre træer kan også angribes af tilsvarende svampe. Mider kan også være skyld i de små heksekoste.

Heksekoste kan også forekomme på andre træer, hvor det ikke er svampeangreb.

Heksekoste er i virkeligheden meget dekorative. Jeg har altid været fascineret af dem. Sjove gevækster i træerne.

Faktisk kan man købe heksekoste på nogle planteskoler, hvor man har klippet nogle grene af ramte træer og podet dem. Så vil væksten fortsætte, og man får meget dekorative dværgvækster. Det kan endda være, at de bringer held og lykke. I gammel tid mente man nemlig, at det betød held at have en heksekost tæt på hjemmet, da den skulle kunne holde onde ånder væk.

Egern-automat!

Vi har købt en foderautomat til nødder af genbrugsplast til 19 kroner i et byggemarked. Og vi har stadig egern i haven - i hvert fald det røde. Den kombination er en succes:

Automaten hænger i vores discovery-æbletræ, og egernet kan åbenbart finde ud at pille de små jordnødder ud af revnerne i automaten.

Ikke så mærkeligt, at den stadig er her i haven - hvor buffeten til småfuglene er så rigelig. Det er til gengæld længe siden, at vi har set dens sorte egern-kammerat, som også var her i en længere periode i efteråret.

Den sene ulvetime

Vi har set dem i Finland, men vi manglede at se ulv i Danmark, så i den forgangne weekend gik turen til Borris Skydeterræn. Her har ulvene fået hvalpe to år i træk, og når skydeterrænet ellers er åbent i weekenderne, så har mange besøgende haft rigtig god held med at se ulvene.

Vi var der fra morgenstunden, men desværre var der kun få pauser mellem regn og byger, så ulvene har nok tænkt, at der er bedre ulvetider i vente. Vi kørte rundt og kiggede intenst ud i terrænet fra de våde grusveje i det store hedeområde. Det gav masser af mudder på bilen, men ingen ulve.

Vi hørte på et tidspunkt lidt hyl fra ulvene inde i den skovtykning, hvor deres hule er gemt. Det er sådan, at skydeterrænet nok er åbent i weekenden, men man skal blive på vejene, så der er dejlig ulvefred ude i terrænet. 

Man skal være ude af området, inden solen går ned - og det var lige før, vi havde opgivet. Men så fik vi øje på en gruppe mennesker og biler, som havde samlet sig på en anden af de våde veje et godt stykke væk. Så måtte vi give bilen endnu et lag mudder...

 

Og der var den så - en stor flot ulv meget velplaceret i landskabet. Nok langt væk, men meget fin i teleskopet. Den lå på sin lille lyngtop i en rum tid - sen ulvetid - og så luntede den videre udi det svindende eftermiddagslys. Og vi luntede hjem i god stemning. Ny art pattedyr i Danmark til Susanne og Helge.
 

 

Sæler på Skarreklat

På en tur til Bulbjerg fornylig så vi et par spættede sæler hvile sig på resterne af Skarreklit - som vi selvfølgelig kalder Skarreklat. 

Det husker vi ikke umiddelbart, at vi har oplevet før - men der er selvfølgelig også kommet mange flere sæler til siden den septembernat i 1978, hvor Skarreklat blev skabt ved klittens fald i havet.

En enkelt snespurv trissede tillidsfuldt rundt på toppen af Bulbjerg - sådan bare for at understrege, at vinteren er på vej: 

Jordskokker - og "perlehøne"

 

Vi har mange jordskokker i haven. Men vi spiser meget sjældent jordskokker. De giver simpelthen for meget luft i maven og hvad deraf følger.
Ifølge Camilla Plum i bogen "Grønt 1": " Jordskokker har både en let havsmag, ikke som fisk, men som muslinger og østers. Og så har de rå en udtalt nøddesmag og en sprød konsistens, som kan udnyttes på anden vis. Desforuden er der en sødme, som er i familie med kastanjer og artiskokker. Sødmen er velkommen, men det pågældende sukkerstof inulin gør det meget vanskeligt at drikke vin til jordskokker. Alt, hvad man spiser bagefter, får en sødlig, metallisk tone, som også går i vinen. Drik hellere øl til, selv vand smager sært."

Jordskokker er en spændende plante. Blomsterne er dekorative. Og den er let at dyrke.

Vi har få retter med jordskokker, som vi laver en gang om året: Jordskokchips, "Perlehøne med jordskokker, fish sauce, laurbær og hvidløg". Det hedder opskriften. 

Men vi bruger ikke perlehøne, men en almindelig høne. Og masser af hvidløg og skalotteløg, kartofler og jordskokker og laurbærblade. Det hele vendes i fish sauce, olivenolie, salt og peber. Kød og grøntsager ligger i et enkelt lag i ovnen ved 180. Kødet tages ud af ovnen, når det er gennemstegt, og resten bages videre, til det er meget mørt.

 

Spises med pandestegte brød og oliven. Krydringen gør denne ret meget lækker. Det smager helt specielt. 

Næste opskrift vi prøver med jordskokker er jordskoksuppe med stegt torsk og flutes.
Det tror vi er godt 😊

Sort og rødt - egerner i haven

Der er nye gæster på Pilgårdsvej. Det kan godt være, at vi har haft egern før her på vejen, men vi husker det ikke med sikkerhed. Til gengæld er de meget nærværende lige nu:

Vi har både et sort og et rødt egern i haverne på vejen lige nu. Her er det sorte, eller næsten sorte, ved at forsyne sig med nedfaldne nødder fra foderautomaten.

Så fik den andre planer - hen til den skyggefulde jord ved fuglebadet 

Her samlede den mos sammen til en stor klump i munden:

Og så kravlede den elegant op i hækken og videre op i naboens store asketræ, som er omvokset af tæt vedbend omkring stammen. Det kunne godt ligne, at den er ved at bygge et egern-bo. 

Vi troede egentlig først, at det var en forældre med unge, fordi det røde egern er lidt større end den sorte, men måske er det et par. De ser i hvert fald ud til at kunne lide stedet - ligesom os.

Vi har i øvrigt ikke fået billeder af det røde egern - endnu...

Hærværk mod spærret vej

Naturstyrelsen har sat en bom for vejen fra Vigsø ud til kysten ved Harboslette. Vejen med det herlige navn Krægpøtvej har ellers været en af vores foretrukne på ture ud til havet.

Faktisk er vejen nu dobbelt spærret for den har i flere år været spærret helt ude ved kysten - simpelthen fordi vejen er forsvundet ud i havet på grund af den kraftige erosion langs kysten. Her er et billede fra sidst i august, da vi sidste gang kørte helt derud til stranden. Nu er den altså lukket.

Det er selvfølgelig lidt irriterende for os, at det ikke længere er muligt at køre ud til stranden - men andre brugere af vejen nøjes ikke med at lade sig irritere. Et nærmere kig på den nye bom over vejen viser, at der er begået hærværk:

Til højre for bommen var der sat en stolpe med Naturstyrelsens adgangsregler - blandt andet det klassiske lille skilt/piktogram med forbud mod kørsel i bil. Den stolpe er nu hevet op og forsvundet!

Desuden er der savet i selve bommen:

Vi kender ikke forklaringen på, hvorfor Naturstyrelsen har valgt at sætte bommen op, men vejen har i årevis været brugt til hundeluftning på den måde, at ejeren af hunden kører i sin bil, mens hunden løber frit ved siden af. Måske har Naturstyrelsen ville undgå de store løse hunde i området, som rummer flere små søer og enge med ynglefugle, blandt andet traner og storspover. Hvis det er forklaringen, så giver det god mening. Men ikke alle har tilsyneladende samme forståelse...

EFTERÅR - og hul til fjorden

Vi var i går lørdag ude på en særdeles frisk tur til den spændende kystlinje på Pytodde ved Bygholm-dæmningen. Med hård vind fra nordvest og bare ni-ti grader. Det var handske-vejr!

Lagunen inde bag Pytodde har de senere år haft forbindelse til Limfjorden via en dyb rende, som flytter sig lidt frem og tilbage næsten hver gang, der har været kraftig storm og højvande i fjorden.

Tidligere havde lagunen forbindelse til fjorden via et langt smalt løb langs med Bygholm-dæmningen, men det er for længst sandet til:

De lokale fritidsfiskere arbejdede i årevis så diskret som muligt på at holde det lange løb åbent. For hvis lagunen mistede sin forbindelse til fjorden, så ville lagunen blive lagt ind under Vejlerne - og de lokale fiskere ville miste deres fiskeret. Men nu har naturen altså ordnet det med et nyt hul!

På ydersiden af Pytodde rastede en pæn stor flok toppede skalleslugere på 110 fugle - de fouragerer i fjorden lige udenfor. En flok bjerglærker landede ovre på den anden side af hullet til Limfjorden og bidrog i høj grad til efterårsstemningen:  

Der vokser også masser af kveller - salturt - på den spændende kyststrækning.

Salat i potter

 Salat i potter er en vinder.

Romainesalat i potter er godt. Vi har dyrket salat i potter hele sommeren. 

Romainesalat bliver store og sprøde i potter.

 Og dræbersneglene går ikke i salaterne i potter i halvanden meters højde! Her er det icebergsalat.

Sprøde salater.

 Hakkede sprøde salater!

Romainesalat og icebergsalat  svitses i panden sammen med parmesanost!   

Serveres med risotto og Karl Johan svampe, grillstegt kød og brød.
En hel ny grøntsag i haven, som svitses og bruges igen og igen.

 

 

Sand på stranden!!

I årevis har der været et voldsomt slid på kysten fra Hanstholm østpå forbi Bulbjerg. Det har for eksempel betydet, at en vej er forsvundet i havet ved Harboslette, som vi før har skrevet om her på bloggen. Men det har også betydet, at vi for mange år siden droppede Ellidsbøl øst for Bulbjerg som badestrand - simpelthen fordi der kun var småsten - ral - helt ud til vandkanten og endda hurtigt dybt vand med farlige hestehuller.

Men nu er der sket noget:

I løbet af den seneste tid er der blevet aflejret sand igen på stranden - meget sand - se ovenfor kanten til den tidligere stenstrand...

Her er stranden med Bulbjerg i baggrunden. Hvorfor at dynamikken langs kysten nu genskaber sandstrande efter 10-15 års fravær er et fascinerende fænomen - men vi har læst, at det også lige nu sker på stranden østfor Hirtshals, som også vender vest-øst - og det er bestemt velkomment:

Vi var ude at bade i dag i det længe savnede sensommervejr - og den markante opbygning af sand langs kysten resulterer også i en pludselig fin badestrand med 30 meter ret lavt vand på fast sandbund ud til en lille revle, hvorefter dybden stiger langsomt. Helt perfekt - og helt uventet de seneste mange års kystnedbrydning in mente!