Her om vinteren er hekseskud og mistelten mere synlige på træerne. Selvfølgelig fordi bladene er faldet af træerne!
På naturguide.dk og naturbasen.dk og geografiskhave.dk kan man blive meget klogere på disse hekseskud.
Heksekoste forekommer oftest på dunbirk. Og det skyldes en svamp, der angriber træets knopper. Træet reagerer så ved at lave en masse små skud omkring angrebet - og derved dannes "kosten".
Andre træer kan også angribes af tilsvarende svampe. Mider kan også være skyld i de små heksekoste.
Heksekoste kan også forekomme på andre træer, hvor det ikke er svampeangreb.
Heksekoste er i virkeligheden meget dekorative. Jeg har altid været fascineret af dem. Sjove gevækster i træerne.
Faktisk kan man købe heksekoste på nogle planteskoler, hvor man har klippet nogle grene af ramte træer og podet dem. Så vil væksten fortsætte, og man får meget dekorative dværgvækster. Det kan endda være, at de bringer held og lykke. I gammel tid mente man nemlig, at det betød held at have en heksekost tæt på hjemmet, da den skulle kunne holde onde ånder væk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar