Vi har fået et lam i fryseren - og når vi selv parterer, så er der altså lidt fraklip. Det ryger ud på engene, hvor de lokale ådselædere gerne hjælper med at rydde op i en fart:
Denne gang kom en havørn tættere på, end vi nogensinde før har oplevet, når vi lægger rester ud. Den var helt nede i lav højde og studere mulighederne. Billederne er ikke ordentlig skarpe - autofokus på min gamle telelinse virker ikke længere - men den skal alligevel med her i indlægget:
Tilsyneladende var lammeresterne ikke attraktive nok til, at ørnen ville risikere at lande så tæt på huset - så den fløj hurtigt videre sammen med sin mage. Vi har et fast par i Vesløs vejle for tiden, som ofte holder skrigekoncert - og dertil en håndfuld yngre ørne.
Ørnens besøg skabte en masse virak blandt kragefuglene, måger og musvåger - så det endte med lidt af et luftshow over engen:
En ravn og en krage
En musvåge med flere krager
Ingen kommentarer:
Send en kommentar