lørdag den 9. marts 2024

Siskener hober sig op

 Det begyndte med en enkelt grønsisken han for et par uger siden.


Men rygtet om det veldækkede fuglefoderbord i haven har tilsyneladende spredt sig i sisken-verdenen:

Flere og flere er kommet til, og de seneste kolde martsdage har der lydt et stort kor af optimistisk sisken-kvidren fra vor ask og ahorn i haven, når de har siddet mætte og tilfredse efter besøg på foderstammen eller frøautomaten. Nu er der vel omkring 20 grønsiskener fast i haven, og de får sig ind i mellem også en tår til tørsten fra fuglebadet:

Og nu vi er ved det grønne, så har siskenerne godt selskab af nærmest dobbelt så store grønirisker, men de har nu været her hele vinteren.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar