En sibirisk krikand har i den seneste tid haft fast ophold i det naturgenoprettede område Holløse Bredning i Nordsjælland. Meget venligt af den, når nu vi var på vinterferie i København. Vi har før set arten i Korea, men den er ny for os i Danmark.
Det her er et landskab med and - den er midt i billedet - men en forstørrelse følger nedenfor. En af den slags fugleobs, som kræver et godt teleskop.
Den sibiriske er den øverste af de tre krikænder midt i billedet, som har sat sig til rette på en af de døde grene, der stikker op af søen. Langt ude ja - men egentlig ganske charmerende og lidt "kinesisk maleri-agtigt", at den sådan sætter sig op på grene fra de døde pilebuske, som blev oversvømmet, da Holløse Bredning blev genoprettet for snart en hel del år siden.
Der er efterhånden godt med genskabte vådområder i det nordsjællandske - og det giver selvsagt de mange fuglefolk i området nye muligheder. Og her er der naturligvis også sølvhejrer - på behørig afstand:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar