Sort spaghetti til kulsvieren

Vi har fået en pakke spændende sort spaghetti af en af vores sønner. Den er farvet med blæk fra blæksprutter, og nu skal den prøves - selvfølgelig til retten "kulsvierens spaghetti"

Ifølge ForzaItalia.dk menes retten at stamme helt tilbage fra Romerrigets tid. 

Her skulle de italienske trækulsarbejdere have fået den til frokost. Man mener retten dengang blev tilberedt over trækul. Navnet hentyder til peberet på toppen af retten, der ligner kul. Carbone betyder netop kul på italiensk.

Det ser mærkeligt ud. Spændende hvordan det smager!

Vi begynder med fedtstof og små stykker pancetta (det er saltet, krydret brystflæsk).

Æggeblommer, farven meget orange fra vores høns og revet pecorino, som er fåreost.

Og så kommer vi den sorte pasta i kogende vand. Det ser endnu mere mærkeligt ud...

Den kogte sorte spaghetti blandes med pancettaen.

Æggeblommer og pecorini blandes hurtigt med pastaen.

Og det blev meget lækkert - meget velsmagende! Ikke sidste gang!

Buon Appetito!

Vores naboer: Tornskader

Et par rødryggede tornskader har i år ynglet lige næsten uden for vores vinduer - og idag fik vi billeder af parret med to flyvefærdige unger:

De har ynglet på en lille kunstig forhøjning i landskabet langs vejlen, som vist nok i gamle dage var en del af et havneanlæg - før Vejlerne blev afvandet i 1800-tallet. De første år, efter vi flyttede hertil i 1980'erne, blev der stadig dyrket korn på arealet. Men nu fremstår det som et fint lille afgræsset overdrev med gode tjørnebuske - lige et sted for tornskader. 

Svalesucces i brændeskuret

Vi har skrevet om det tidligere år, ja. Men det er nu engang et skønt emne at vende tilbage til: Vores brændeskur har de seneste år udviklet sig til at være en højproduktiv landsvale-bolig. Dette kuld på mindst fire snart flyvefærdige unger er det seneste - og de fodres stadig i dag den 22. august.

Det er det sjette succesfulde kuld, som forlader brændeskuret i år. Fra to - måske tre svalepar. Omkring 25 nye svaler på vingerne!

Der har også været mislykkede forsøg. Blandt andet lykkedes et svalepar for første gang at få en rede til at sidde fast på vor høje gavl ud mod Vesløs Vejle - men ungerne i den rede blev tilsyneladende taget af skader eller lignende. Det sker ikke i brændeskuret.

Afklippede vinger

Vores gulbuge-familie har nu forladt haven med kurs mod Afrika. Men de grå fluesnappere er her endnu - og har taget andet kuld ovre hos naboen.

Her er det dog en ungfugl fra første kuld, som bruger en afblomstret sommerfugleblomst som afsæt til fluesnapning. Det er dog som før nævnt i høj grad de store sommerfugle, som fluesnappere og sangere jagter i buskene. Derfor ligger der også nu afklippede sommerfuglevinger mange steder i haven. Her er det en admiral, der har måtte lade livet for at give fedt på fuglene til Afrika-rejsen:

 Også de små gransangere går på jagt efter de store sommerfugle:

Et billede mere af sommerfugle-snapperen...

Det bugner i busken

Her ved højsommertide blomstrer sommerfuglebuskene som altid i haven - og ja - det tiltrækker netop sommerfugle, som nyder godt af de bugnende blomsterklasers søde og energirige nektar.

Vi har i år haft besøg et par gange af citronsommerfugle. En almindelig art, men forholdsvis sjælden i vores have, som ligger ude i det åbne land. Citronsommerfuglen er overvejende en skov-sommerfugl.

Nedenfor rammer lyset lidt bagfra, og citronsommerfuglen ser straks anderledes ud:

Ellers er det kålsommerfugle og de tre almindelige, farvestrålende dagsommerfugle, som dominerer i buskene. Her dagpåfugleøje:

Nældens takvinge, Danmarks nationalsommerfugl: 

Admiral - dog uden kors og bånd og stjerner:

De mange sommerfugle i buskene tiltrækker selvfølgelig også sommerfugle-jægere. Forskellige sangere, mejser og fluesnappere forsøger at udnytte overfloden. Ikke mindst en familie gulbuge, som har ynglet i haven, har i denne sommer været på jagt i sommerfuglebuskene. Men det går stærkt og foregår som regel tæt inde i busken - så det har vi ikke fået billeder af - endnu...