fredag den 22. august 2025

Svalesucces i brændeskuret

Vi har skrevet om det tidligere år, ja. Men det er nu engang et skønt emne at vende tilbage til: Vores brændeskur har de seneste år udviklet sig til at være en højproduktiv landsvale-bolig. Dette kuld på mindst fire snart flyvefærdige unger er det seneste - og de fodres stadig i dag den 22. august.

Det er det sjette succesfulde kuld, som forlader brændeskuret i år. Fra to - måske tre svalepar. Omkring 25 nye svaler på vingerne!

Der har også været mislykkede forsøg. Blandt andet lykkedes et svalepar for første gang at få en rede til at sidde fast på vor høje gavl ud mod Vesløs Vejle - men ungerne i den rede blev tilsyneladende taget af skader eller lignende. Det sker ikke i brændeskuret.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar