Vi har i mange år fantaseret om at opleve en sjælden sejler på Bulbjerg. I Danmark har vi en meget almindelig sejler-art, mursejleren - og alle de andre sejler-arter er sjældne: Alpesejler, gråsejler, orientsejler, kaffersejler, lille sejler osv. Men gråsejleren er trods alt blevet mere hyppig i de senere år - især i det sene efterår, hvor en sejler set i Danmark ofte er netop en gråsejler - og ikke en mursejler, som forlængst er i Afrika. Og så i dag skete det faktisk:
En gråsejler tilbragte et par timer midt på dagen på insektjagt i luftrummet over netop Bulbjerg - og vi var blandt de heldige øjenvidner. Der har været gråsejlere flere steder i Danmark, især på Nordjyllands vestkyst de senere dage - så en meget stor overraskelse var det egentlig ikke. Men stadig en opfyldelse af en gammel drøm.
Sejlere er nu engang svære at fotografere i farten, men nogen af billederne er da ok skarpe.





Ingen kommentarer:
Send en kommentar