søndag den 28. maj 2017

Kærfnokurt - Vejlernes karakterplante


 

I ”Danmarks Vilde Planter af M. Skytte Christensen 1970 står der:

”Arten findes hist og her bortset fra Vestjylland, hvor den er sjælden”.

Men udenfor Pilgårdsvej 4 står en stor bestand i Vesløs Vejle. Der er også mange i Bygholm Vejle. Det virker som om, de blomstrer kraftigt op, når der bliver rodet rundt i sumpen fx med maskiner. 
 

 

En kendt dansk botaniker betegnede engang bestanden i Vesløs Vejle som "verdens største". Men nogen gange er der flere på Bygholm. Under alle omstændigheder er det en herlig og karakteristisk urt, som sætter sit markante præg på sumpene i maj-juni.
 

 

I øvrigt har vi flere år set, at den har blomstret to gange i Bygholm Vejle - igen i oktober - måske fordi der har været slået rør med maskiner i sensommeren, som sætter gang i nye planter fra dyndet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar