søndag den 4. juni 2017

Klimaændringer gavner kæmpehvepse - også hos os

 
Stor gedehams er en fætter til den almindelige gedehams - kaldet hvepse - bare meget større. Den har været sjælden i Vest- og Nordjylland, men er nu i klar fremgang, formentlig igen på grund af klimaændringerne.
 
 
 
En varm dag sidst i maj fandt vi denne fire centimeter lange hveps inde i vor brændeovn - der var ikke ild i den. Vi lukkede den forsigtigt ud - og videre ud gennem vinduet. Tændstikæsken måler 5 x 7 centimeter. Ifølge litteraturen bliver stor gedehams op til fire centimeter - og de bliver mere rødbrune på hoved og forkrop, jo større de er. Det passer godt med den her.
 
 
Vi sendte billeder til farfar Bent, som skrev følgende tilbage:
 
Med den størrelse må det næsten være en vespa crabro dronning, der skal til at stifte sommerens koloni. Hvis I tør, kan I jo lade den gøre det hos jer. Stikket er ikke helt ufarligt til gengæld nøjes den ikke med søde sager, men vil have rigtigt kød i form af diverse for haveejeren skadelige insekter
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar