Velkommen til en havevandring i vor urtehave 2017
På trods af temmelig meget dårligt vejr og alt for meget blæst, så er det lykkedes meget godt. Vi har gennem årene med flere rækker læbuske og hegn skabt en gryde i urtehaven i læ for den fæle nordvestenvind.
Gulerødder skal dyrkes under net i vores have - ellers tager gulerodsfluen de fleste.
Nyplantede peberrod godt på vej, kvæde og jordskokker i baggrunden.
Seks forskellige slags løg i dette bed: Zittauer, rødløg, bananløg, skalotte, salatløg og hvidløg.
Små planter af pastinak, der er også små persillerod og skorzonerrod i den noget bare jord bagved. Rodfrugterne er svære at dyrke, fordi de spirer så langsomt.
Stangbønnerne kravler op - før har der været spinat i bedet.
Majsene står også godt trods vejret.
Grønkålene her skal tyndes ud, og de udtyndede planter flyttes til ledige pladser efter løg, kartofler og ærter - så der bliver masser af grønkål til hønsene til vinter.
Rødbederne er allerede tyndet ud - det skal de hvert år, fordi der er flere frø i hvert frø. De små planter er meget fine i salat.
Rødbede, rucola, dild, iceberg
Er der ærter, ja det er der
Kan spises inden for en uge UHM!
De første fine sukkerærter har vi allerede wok'et
Flotte kartoffelblomster - det er lige før, vi tager den første top!
Forrest porrer, så selleri og kartofler
Drueagurker på vej op i kanten af porrerne, men de kan godt bruge lidt mere varme.
Her lige udenfor hønsegården har vi fjernet nogle gamle bærbuske. Det giver plads til solsikker og squash.
Ek kig ind i vores lidt større gamle drivhus med tomater og agurker
Der er også peberplanter og basilikum i bunden
Det lille nyere drivhus ved brændeskuret er fyldt op med chili - og forskellige krydderurter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar