Vi bor 200 meter fra en kirkegård. Kirken er fra omkring 1300-tallet. Og floraen i vores have har mange "munkeplanter". Levende fortidsminder, som engang blev sået eller plantet omkring klostre, kirker og kirkegårde.
Af den slags arter i vores have er blandt andre skovtulipan, fingerbøl, matrem og dorthealilje. Planterne kan fint købes på planteskoler, men de var i vores have som ukrudt, da vi overtog huset i 1986.
Lige nu blomstrer fingerbøl i vores have, og det er et smukt skue.
Men oppe ved kirkediget på bakken står de majestætiske. Helt fantastisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar