I XL Byg butikken spurgte jeg, om de havde en skorzoner - spade. Hun kiggede mærkeligt på mig. Og kom med denne drænspade. Som vi altså bruger til at grave skorzonerrødder op med. De er nemlig så lange, at de knækker, hvis vi bruger en almindelig spade.
Det er en smuk plante over jorden. Bladene smager rigtig godt som nye skud i foråret. Og roden kan holde sig hele vinteren i jorden.
Skorzoner (skorzonera hispanica ) har måske sit navn fra det spanske ord escorzonera, som betyder sort giftslange. Skorzonerrødder blev før i tiden brugt mod slangebid. Om det virkede eller det var fra dengang, man havde signaturlære - brugte urter mod sygdomme, som de lignede.
I Danmark blev de ristede rødder brugt som kaffeerstatning. Desuden tørrede man rødderne og malede dem til brødmel.
Skorzonerrødder ligner ikke en delikatesse. Men det er den.
Skrællen er sortbrun, grov og fuld af jord.
Smagen kan minde om asparges, den kaldes derfor også fattigmands asparges eller vinterasparges.
Skrællet
skal den opbevares i vand med citron eller eddike, ellers bliver de
misfarvede.
Og de indeholder latex, der klistrer på hænderne (bemærk det hurtige køkkenarbejde...)
Men indeni skjuler sig cremefarvet kød, som har en helt specielt smag.
Og den smager fortræffeligt.
Bagt i ovnen.
Stegt i olie som fritter.
Vi spiste dem engang som sushi.
Det var så godt: Sådan her:
Tangblade smøres med wasabi
Dæk med røget laks
Læg en kogt skorzonerrod på og rul sammen.
Og server med sojasauce som dip.
