Over trægrænsen igen

I 1970'erne åbnede Sverige en mine på fjeldet Stekenjokk lige på grænsen mellem Jämtland og Lapland. Minen var aktiv i bare 12 år, men der blev hentet tusinder af ton metaller som kobber, tin, sølv og 780 ton guld. Det gode ved minen set i dag er, at man byggede en fin vej op på højfjeldet for at hente metallerne ned.

Her kan man i ro og mag køre op over trægrænsen til højfjeldet, så man undgår timelange vandringer ad stejle stier gennem myggebefængte birkeskove, før du når det eftertragtede åbne landskab. Og ja - vandreturen har bestemt også sin charme, men bilturen op på Stekenjokk kan i den grad anbefales. Ikke mindst fordi det er en strækning på omkring 20 kilometers fint højfjeld, man triller op på. Vejen blev først åbnet 6. juni i år på grund af de store snemængder - og vi kørte op bare 15 dage senere. Svenskerne kalder den meget passende for Vildmarksvägen.

Fjeldfuglene var der med det samme - ikke mindst et godt show af lille kjove, hvor mange par tilsyneladende var godt i gang med ynglen. Der var også pænt med fjeldvåger, så der må være nok med lemminger på den del af fjeldkæden i år.

Susanne opdagede en fjeldrype - en han som på selvtillidsfuld kok-maner havde sat sig på toppen af en kåte med informationstavler, der fortæller om naturen og minen:

Vi så den flot i teleskopet, og jeg tænkte, at vi hellere måtte holde afstand. Men så begyndte andre fjeldturister at gå op til kåten - og den kække rypekok blev bare siddende - selvom de havde en hund med!

Så gik jeg også derop for at få et bedre billede, men inden jeg nåede så langt - så blev det alligevel lidt for udfordrende for den kække kok...