Vores gulbuge-familie har nu forladt haven med kurs mod Afrika. Men de grå fluesnappere er her endnu - og har taget andet kuld ovre hos naboen.
Her ved højsommertide blomstrer sommerfuglebuskene som altid i haven - og ja - det tiltrækker netop sommerfugle, som nyder godt af de bugnende blomsterklasers søde og energirige nektar.
Vi har i år haft besøg et par gange af citronsommerfugle. En almindelig art, men forholdsvis sjælden i vores have, som ligger ude i det åbne land. Citronsommerfuglen er overvejende en skov-sommerfugl.
Ellers er det kålsommerfugle og de tre almindelige, farvestrålende dagsommerfugle, som dominerer i buskene. Her dagpåfugleøje:
Nældens takvinge, Danmarks nationalsommerfugl:
Admiral - dog uden kors og bånd og stjerner:
De mange sommerfugle i buskene tiltrækker selvfølgelig også sommerfugle-jægere. Forskellige sangere, mejser og fluesnappere forsøger at udnytte overfloden. Ikke mindst en familie gulbuge, som har ynglet i haven, har i denne sommer været på jagt i sommerfuglebuskene. Men det går stærkt og foregår som regel tæt inde i busken - så det har vi ikke fået billeder af - endnu...
Selvom vi nu begge er arbejdsfri, så lykkedes det os i foråret og forsommeren at misse forbavsende mange af de gode fugle, som traditionelt byder sig til på den årstid. Det gælder for eksempel de smukke biædere, som der faktisk var en hel del af i Danmark i maj-juni, men vi så ingen. Det har vi så nu rådet bod på hinsidan...
Vi har i år en ophøjet gæst i vores ærtebed i haven:
To lathyrus-planter står højt og blomstrer over de ærtegivende slægtninge. Forklaringen må være, at lathyrus-frøene har sneget sig med i frøposen med de almindelige ærter - og vi har så ikke lagt mærke til dem, da vi såede ærterne ud i foråret. Noget lignende har vi aldrig oplevet før, selvom vi har dyrket ærter i haven i snart 40 år. Men de skal være så velkomne med deres smukke blomster.
Ærtebedet er i øvrigt godt timet i år - der er meget snart gode ærter i bælgene - klar til et nært forestående besøg af børnebørn...
En fjeldrype hun krydser Vildmarksvägen. Og bilisten er ikke særlig opmærksom...
For folk i vores alder er det nu engang en fordel ved Klimpfjäll, at man kan køre i bil helt op på højfjeldet. Det er en vej, som blev bygget i 1970'erne for at skaffe adgang til minen Stekenjokk. Minen blev lukket efter 12 år i 1980'erne, men vejen er der heldigvis stadig. Og den er naturligvis populær blandt kørende turister, herunder fuglefolk.
Vejen over Stekenjokk-fjeldet er nu en del af "Vildmarksvägen". Den ryddes for sne og åbner hvert år den 6. juni - vi var deroppe første gang den 12. juni. Mange af fjeldfuglene var netop ankommet - som hjejlen her på kanten af sneen.
De øvre dele af fjeld-birkeskoven var ikke sprunget ud endnu, som det fremgår af billedet ovenfor. Det grønnedes så småt i de dage, vi var der, også takket være stigende temperaturer. Men billedet nedenfor med nordlig gul vipstjert er nu lidt snyd. for det er taget længere nede i dalen:
Vi har været på en tur til Klimpfjäll i det sydligste Lapland - denne gang tilpas tidligt på året til at opleve tredækkernes spektakulære spil, når det er allerbedst.
Der er solid inter-skandinavisk navneforvirring, når det gælder bekkasiner. På dansk hedder de tre arter tredækker, dobbeltbekkasin og enkeltbekkasin. Men på svensk er det tredækkeren, der hedder dubbelbeckasin, som det fremgår af skiltet på billedet. "Vores" dobbeltbekkasin hedder på svensk enkelbeckasin og "vores" enkeltbekkasin bliver så til dvärgbeckasin på svensk.
Mens en del andre formentlig har set på præstekraver i kirken her pinsedag - så nøjedes vi med præstekraverne på kysten mellem Bulbjerg og Lildstrand.
En af vores fuglevenner har organiseret en fælles optælling af ynglefuglene på kysten mellem Vigsø og Thorupstrand - og vores etape i dag var stranden mellem Bulbjerg og Lildstrand. Vi fandt ingen dværgterner som håbet, men derimod hele 15 par store præstekraver på den omkring tre kilometer lange strækning.
Nu er vi begge pensionister - og så bør man selvfølgelig have et fugletårn:
Vi fik den tanke, at der kunne laves en platform ovenpå den bygning, som vor lokale tømrer har bygget omkring vores toiletkabine med latrintank. Og i denne uge blev ideen så realiseret af selvsamme tømrer:
Det mest komplicerede var faktisk trappen derop, men den er nu også klar - og meget solid:
