Vejen til Harboslette væk!

Så skete det!

 

Stormen Urd snuppede vejen ud til Harboslette.

 

 

I juni skrev vi om vores kvadrater i Atlas III-projektet, og vi citerer fra dengang:

 

 

"Grusvejen ud til det tidligere ralgravningsområde ved Kroghs Stensiloer går langs med kysten. Der er så kraftig erosion på kysten her, at grusvejen formentlig er væk i løbet af den næste vinter - og hvordan skal vi så komme derud?! "

 

Ja, hvordan skal vi nu komme derud? Spørgsmålet er, hvem der skal tage initiativ til at lave en ny vej - for der er brug for en nyt forløb lidt længere inde i landet. Det nytter ikke at reparere på det eksisterende forløb med det slid på kysten - og fremtidens vandstande...

 

 

 Nedenfor et kig den modsatte vej mod vest og mod Vigsø. Her har stormen også taget nogen meter af skrænten og græsset ligger tilbage på stranden.

 

I Lildstrand lidt længere mod øst har stormen ramt nogle huse nær stranden, som det har været meget omtalt i medierne de sidste dage. Men det gik også hårdt til i selve fiskerlejet. Kutteren her er trukket i sikkerhed helt oppe mellem pakhusene. Så mon ikke leverancerne af krabbekløer er sikret indtil videre...

 

 

 

 

 

Glædelig Juletræ

 

Naturstyrelsen har i år fået en fin ide til at kombinere julen med naturpleje i Nationalpark Thy. Styrelsen har tilbudt folk at fælde et gratis juletræ i naturen - det må man som bekendt ellers ikke.

Betingelsen er så, at man kan nøjes med en bjergfyr. Den er oprindelig indført for at bremse sandfygningen, men optræder nu som en invasiv træart, der breder sig på klitheden. Så hvis man kunne få folk til at fjerne nogen bjergfyr fra hederne mod til gengæld at få et gratis alternativt juletræ...

 

 

Det kan man! Her er vores kommende juletræ som uønsket opvækst på Vangså Hede. 

 

 

 

Mand med sav og juletræ og en lidt mere åben klithede!

 

 

 

Lillejuleaften på Pilgårdsvej

 

 

Det kan da godt gå an - glædelig jul!

 

 

Lige udenfor matriklen

Vi har igennem længere tid haft en flok sølvhejrer i Vesløs Vejle lige uden for vore vinduer. Arten er jo i markant fremgang og har i år ynglet for første gang ved Vejlerne. Når der er så mange i Vesløs Vejle her i efteråret, så skyldes det formentlig, at vandstanden har været lav på grund af langvarig østenvind - og hejrerne kan derfor "bunde" og fiske helt ude i vejlen - som det ses nedenfor.

Lidt interessant er det, at man sjældent ser fiskehejrer fiske i så dybt vand. Måske er det samme forklaring, som ligger bag, at terner og mange måger er hvide og fiskeørnen også er det på undersiden: det bliver sværere for fiskene at se den jagtende fugl fra deres position nede i vandet. Derfor kan sølvhejrer stå at fiske i dybt vand, hvor fiskene nede i vandet ville få øje på den grå fiskehejre...

 

Her er to sølvhejrer sammen med svaner og ænder i den inderste krog af vejlen. Vi har haft op til ni sølvhejrer sammen i oktober, men her i weekenden var der "kun" fem.

 

De tre andre står herunder ved kysten over mod Købmandsvigen. Der kom i øvrigt også pibesvaner forbi i weekenden. Herlige hvide fugle! 

 

I modsætning til sølvhejrerne, så er pibesvanen i tilbagegang. Den vestsibiriske bestand, som overvintrer i Vesteuropa og trækker gennem Danmark forår og efterår, er reduceret med en tredjedel og tæller nu kun omkring 18.000 fugle. (Svanerne på billedet er ikke pibesvaner).

Efter-orgie på matriklen

De seneste dages rusk fra både øst og vest har skabt det helt store fald i haven. Man kan knapt se græsplænen for bare blade og æbler.

 

Ikke så ringe at være solsort lige nu og lige der!

 

 

Også på havebordet er der æbleorgie.

 

 

Men du smukke og sene Ingrid Marie hænger stadig fast på træet.

 

 

Her var der også en skovsneppe rastende i dag. Der er tilsyneladende mange i år.

 

 

Hønsene har nu fået lov til at komme ind i drivhuset.

 

 

Med udsigt til vinterens grønkål - i år i flere farver.

 

 

Et luftbillede af kronetaget i vor lokale regnskov.

 

 

De største jordskokker er blevet omkring tre en halv meter høje!

 

 

 

 

 

 

 

Godt selskab i haven

                                     

 

"Vores" pindsvin plejer at gå, når vi nærmer os.

Forleden aften gik den ind under havebordet, hvor vi sad og spiste.

 

 

 Kameraet kom helt tæt på uden den rørte sig.

Efter et kvarters tid muslede den videre. 

 

 

Frøer er mange steder i tilbagegang. Men på vores sumpede sted er de alle steder.

 

 

 

 

Fuglebadene er populære.

 

 

 

 

Om aftenen høres boblelydene tydeligt.

 

 

 

En leben uden lige.

 

 

Man kan næsten kun blive glad, når man ser en solsikke.

 

 

 

 

 

Kan man få for meget chili?

Mange vil sikkert svare ja til spørgsmålet, om man kan få for meget chili. Tænk bare på nogle af de medvirkende hos Chili-Claus...

Men kan man også dyrke for meget chili?

 

Vi har ni sorter i vores chili-drivhus i år. Det her er Tapas, som er den mildeste - styrke 1-2 - når den er grøn. Det er ikke meget mere end pebersmag. Men når den bliver moden, så er den pludselig middelstærk, styrke 5 - og smager rigtig godt

 

 

Hungarian Hot Wax er en stor chilifrugt med styrke 3-5. Vi smagte den i går bagt i ovnen og fyldt med feta - det kan anbefales.

 

 

Her er så den klassiske Jalapeno, som man især spiser syltet i skiver i grøn tilstand, men den bliver senere rød uden at styrken ændrer sig meget. En middelstærk chili styrke 5 eller ca. 5000 scoville på den særlige skala, som bruges til at beskrive chiliers styrke og dermed indholdet af stoffet capsaicin, som giver chilierne deres stærke smag.

I øvrigt er indholdet af capsaicin en beskyttelse mod at blive spist af pattedyr, ikke mindst aber i de sydamerikanske regnskove, hvor chili kommer fra. Planterne vil nemlig helst spises af fugle - og fugle kan ikke smage stoffet!

 

 

Sorten Apache - meget forskellig fra Jalapeno men med nogenlunde samme styrke.

 

 

Citronchili - ofte brugt i wokmad - lidt stærkere end Jalapeno, styrke 6

 

 

Også sorten Cheyenne holder styrken 6. Vi har ikke smagt den endnu, men den ser lovende ud.

 

 

Korean Hot, som vi har dyrket i flere år. Meget dekorativ med små farvestrålende frugter, som stikker i vejret som lygter. Og så er vi oppe på styrke 8!

 

 

"Pili pili" - også kendt som Congo Peber. Meget anvendt i Afrika og meget stærk - styrke 9

Friends Take Care!

 

 

Den brune habanero-chili med det fantastiske navn Chocolate Scotch Bonnet. Med styrke 10 den stærkeste, vi dyrker i år. Op mod 300.000 scoville.

 

 

Men hov - vi har jo stadig denne samling af chilifrugter i fryseren fra sidste år. Blandt andet de tre Bih Jolokia "Ghost chili" øverst med en moden rød i midten. Det var den stærkeste chilisort i Verden, indtil man begyndte at avle amok for at få højere scoville-tal.

Som jeg husker historien om Ghost chili, så blev den fundet i landsbyer syd for Himalaya, hvor man primært brugte den til at holde elefanter væk fra afgrøderne. Omkring 1 mio. scoville, styrke 12+.

 

Men jo, man kan godt dyrke for meget chili. Det er bare så sjovt og spændende. Meget spændende!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Majs på grillen

 

Det begyndte egentlig  i Sydafrika

 

 

Da vi var på safari i Kruger Nationalparken for fem år siden var det småt med grøntsager i butikkerne i de lodges, som vi boede i. Derfor fandt vi på at grille majs, det har vi aldrig gjort herhjemme tidligere.

 

Siden dengang har vi også dyrket sukkermajs i haven. I år fik de en god start på grund af den dejligt varme forsommer, så planterne er høje og kraftige.

 

 

 

Siden blev sommeren jo anderledes elendig, så det er gået langsomt med modningen af kolberne. Men nu skal det prøves af...

 

 

 

De er ikke for store, men mon ikke det går an?

 

 

Jo, det går bestemt an!

 

 

 

Pind ind - svaler ud

Vi har haft en landsvalerede med unger i vores brændeskur, og det har betydet, at vi har ventet med at smide nye pind ind. Det vil sige bære sommerens leverance af nyt brænde ind i skuret. Vi var nemlig bange for, at en ny høj stabel ville give katte adgang til ungerne i reden.

 

Her de sidste par dage blev ungerne så endeligt flyvefærdige. Her sidder de tre første på en blomsterkasse inde i brændeskuret - lige før de flyver ud første gang.

 

 

Og her er så en - eller måske to - efternølere, som stadig gemmer sig i reden...

 

Færdigt arbejde! Fire rækker tør pind på plads i den ene del af brændeskuret - nok til den kommende vintersæson og masser af grillaftener ved bålet

 

Her er så det nye pind fra i år inde i den afdeling, hvor svalerne har boet.

 

Ungerne kommer stadig på besøg i hjørnet over den nye brændestabel. Først da jeg så billedet her gik det op for mig, at svaleparret har fået hele fem unger på vingerne. Godt klaret!

 

Og så lige det med ordet "pind". Det er jo det lokale ord for det, som på normaldansk hedder brænde. Jeg husker engang for mange år siden, da en god ven hjalp os med at save brænde en varm sommerdag. Der var meldingen klar: I skal ikke bare kalde det pind, når der er så hårdt arbejde i det!

Men sproget her er jo underspillet...

 

Bær, bær, bær - i Store Mosse i Småland

 

Blåbær og bøllebær.

Blåbær med grønt ved og mosebølle med brunt ved.

 

 

 

Bøllearter

Blåbærrenes saft er rødviolette og syrlige og meget velsmagende.

 Bøllebærrenes saft er farveløse og smager fint.

 

 

 

Her har vi guldet!

Multebær.

Meget velsmagende.

 

 

Vi plukkede og plukkede.

Helge var "mekaniseret".

Jeg plukkede med håndkraft.

 

 

 

 

Efter tre timer var baljen næsten fuld af blåbær.

 

Og multebær, hjortron.

 

 

 

Det her må være Madam Blåbær. 

 

                                                                      
                                                          Svensk sommer på glas.