onsdag den 30. marts 2022

Med 11 års forsinkelse

I løbet af de sidste par måneder er der fældet over 140 hektar af Østerild Klitplantage ude ved det nationale testcenter for store vindmøller.

De fældede områder er dels træer vest for de to nye standpladser på testcentret, som er udvidet fra syv til ni testpladser for store vindmøller. Men en stor del af de nye fældninger er præcis de områder, som man undlod at fælde, da testcentret blev etableret i 2011. 

 

Dengang var protesterne mod fældningen så intense, at mølleproducenten Siemens besluttede, at skoven ikke skulle fældes udfor deres testpladser. Nu er det så sket med 11 års forsinkelse. Begrundelsen er, at målingerne og dermed testen af de store møller bliver bedre, når træerne er væk.


Her nederst et kig op af Testcentervej, som går fire-fem kilometer stik nord fordi de ni testpladser, hvor møllerne står med 600 meters mellemrum. Den nærmeste mølle er faktisk verdens største lige nu - en Siemens Gamesa prototype på 14 MW, hvor vingespidsen når op over 270 meters højde.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar