mandag den 7. august 2023

Det skæve æbletræ

Vi har et lille æbletræ i haven af sorten Discovery. Vi plantede det kort tid efter, vi flyttede ind - så det har nu forsynet os med æbler i over 35 år.


Vi valgte Discovery dengang, fordi vi har en lille have, og sorten er såkaldt "svagtvoksende" - altså et lille træ. Men også et sejt træ. Det står nemlig i høj grad i skyggen af vores store asketræ, så det har i årenes løb strakt sig ud i haven for at få lys. Og det er lykkedes med et sælsomt resultat.

Æbletræet har nu strakt sig helt ud til vores fuglebad på græsplænen, og se engang hvor skævt det er:

En form, som vi kender så godt fra træer her i landsdelen, der bøjer sig for den ubarmhjertige vestenvind. Men trangen til mere lys kan altså give samme resultat. Her set fra den anden side:

Faktisk har vi i år beskåret en enkelt gren på træet, fordi de umodne æbler hang helt ned i vandet i fuglebadet. Æblerne her får lov at modnes, inden vi beskærer det lidt mere. Og det er ganske tæt på nu, at de saftige æbler er klar, for Discovery er en tidlig sort. 

I øvrigt er der udsigt til stor æblehøst, hvis ikke frugterne blæser ned i det vanvittige blæsevejr, som lige nu hærger landet. Her er en æbletynget gren på vores Ingrid Marie, som er nabo til Discovery:






Ingen kommentarer:

Send en kommentar