Engang for længe siden kom en fugl til Okinawa - og den fik selskab af nogen der lignede - nu har de været der så længe, at de er blevet noget ganske særligt. De biologiske mekanismer gennem titusinder af år bliver pulserende og nærværende, når man lander i en skov på en ø, hvor man ved, at der er fuglearter, som ikke findes andre steder.
Vi boede her på hotellet eller logden Ada Garden i nationalparken Yamburu, som dækker hele den nordlige del af øen Okinawa. Det er den største ø i øgruppen Ryukyu,som strækker sig hele vejen fra Japan ned mod Taiwan.
Her er udsigten fra vores værelse - den nordlige del af Okinawa er ren skov, mens resten af øen er intensivt udnyttet og domineret af amerikanske baser - det er herfra, at man gør klar til at beskytte Taiwan mod Kina.
Skoven er meget spændende, blandt andet med nogle meget flotte bregne-træer, som kan blive 10-15 meter høje:
Den mest kendte af Okinawas endemiske fuglearter - arter der ikke findes andre steder på kloden - er Okinawa Rail - en rikse som er ganske almindelig på nordøen, men svær at få at se - til gengæld er den på vejskiltene:
Der er trods alt omkring 1700 rikser tilbage i et område på omkring 2-300 kvadratkilometer, hvilket passer godt med, at vi hørte dem skrige fra deres skjulte tilholdssteder langs skovbækkene stort set døgnet rundt. Til gengæld så vi kun en enkelt drøne over vejen en tidlig morgen.
Vi hyrede en lokal guide, som hjalp os med at finde nogen af de svære fugle i skoven. Her ser det ud som om, han har hørt noget - måske en spætte...
Den her grønne due var dog en, som Susanne fandt. Endemisk for øgruppen Ryukyu - og altså også på Okinawa - Ryukyu Green Pigeon:
Og en salamander-art, findes også kun her:
Og så fik guiden øje på en af de faktisk særdeles attraktive endemer - en rødhals med sort hals og orange overside og vinger - Ryukyu Robin - her vores eget billede. Den findes kun på Okinawa og nogle andre øer i øgruppen:
Men de endemiske arter var også fint repræsenteret på hotellets vægge, så vi har affotograferet dette billede:
Og så til det med spætten - for ja, vi fik set den helt specielle Okinawa Woodpecker - eller Pryers Woodpecker - med en meget rødlig dragt og særligt langt næb. Vi fik ikke selv billeder, men virkelig en eksklusiv art. Her fra hotellets vægge igen.
Og selvfølgelig var der også fine billeder af Okinawa Rail, taget på en overnatningsplads:
Efter nogle dage i nationalparken tog vi et ophold på et meget fint resort på kysten af Okinawa. Endda rimelig billigt, men kun fordi det var udenfor sæsonen - dog med tilstrækkelig fint vejr til at vi nordboer tog en dukkert.
På hotellet var der godt med blådrosler - som mange andre steder langs kysterne i det sydlige Japan. Herovre er de dog i en udgave med flot rød bug, men stadig samme art som i Europa. Meget tillidsfulde og lod sig fodre på altanen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar