Et helt lam i fryseren

Vi har en nabo med får her ved Vesløs Vejle, som hvert år i december leverer et lam til vores fryser - mod betaling naturligvis. Men sådan et lam skal jo parteres.

Her hænger dyret og modner i vores brændeskur, pakket ind så det nærmest ligner en kriminel handling...

Sådan et stort lam på 30 kilo fylder godt på køkkenbordet

Frem med nyslebne knive og sav til benene

Køllerne er klar som det første! 

Vi gør det på samme måde hvert år - og det virker...

Efter en tre timer er det hele i poser, også småkød og den hakkede fars - klar til at blive puttet i fryseren. Mange lækre måltider er i vente.

Inderlommer luner i kulden

Når en lom ligger inde i en havn må det jo være en inderlom.

I dag så vi en stillehavslom inde i havnebassinerne i Hanstholm. Den har været der i flere dage - og det er kun tredje gang, at arten er set i Danmark. Stillehavslommen er som navnet antyder en asiatisk udgave af vores sortstrubede lom, blot en smule mindre. Den kan især kendes på en mere vatret overside, en svag mørk halsrem og ingen hvid plet på flankerne.

Her ligger den og basker med vingerne lidt længere ude i havnebassinet. Men der var også en sortstrubet lom i havnen:

Bemærk den mindre vatrede overside i forhold til stillehavslommen og tydelig hvid plet på flanken. Der må jo være godt med fisk i havnen, for ude i det yderste bassin lå der også en stor islom på større afstand:

Det er stadig koldt derude, selvom temperaturen er krøbet over nul efter en bitterlig kold uge. Men så er det godt at kunne varme sig ved hele tre arter inderlommer. I havnen var der også tre voksne sorthovedet måge i noget nær vinterdragt:

I øvrigt lidt pudsigt, at langt den talrigeste art lom i havet omkring Hanstholm er rødstrubet lom, men dem var der ingen af inde i havnen i dag. De holder sig åbenbart ude på havet - som yderlommer!
 

Toplærker på stranden

Toplærken er tæt på at forsvinde som dansk ynglefugl. De sidste mange år har den kun holdt stand i Hirtshals. Hvis den forsvinder, så er det den slags uddøen, man godt kan leve med. Toplærken er nemlig en meget almindelig fugl længere sydpå i Europa.

Vi boede som nabo til toplærker på vores nylige tur til Portugal. De charmerende lærker er en af karakterfuglene på den lange tange med sandstrand og klitter langs Atlanterhavskysten i Faro.

 Her kan man ligefrem se toplærker i selskab med sandløbere:

Selv i stille vejr rullede de store oceanbølger ind på kysten - til stor glæde for de mange surfere på stedet.

Ude på havet rastede masser af suler og interessant nok også en del lunder og lidt sorthalsede lappedykkere. En dag med blæsevejr havde vi blandt andet atlantisk skråpe og balearskråpe.
 

Sort svin og stegt grød

Under vor nylige rejse til Portugal var vi også en tur ind i landet til Parque Natural do Vale do Guadiana - altså en naturpark i området omkring Guadiana-floddalen. Her besøgte vi en udmærket lokal restaurant, hvor vi til frokost fik grillet sortfodssvin med migas, chorizo og salat:

Migas er nærmest stegt grød - traditionelt en måde at bruge tørt brød. Det bliver blødt op og stegt som tilbehør. Her virkede det nu som om, at det var hvedekorn, som var opblødt direkte til formålet. Men ganske lækkert- og mættende!

Restauranten på gaden i byen Mertola, som ligger flot og højt over Guadianafloden:

Naturen i området minder i øvrigt ganske meget om Extremadura i Spanien, som vi har besøgt så ofte - og det gør fuglene også: Vi så blandt andet spansk kejserørn, kongeørn 2, gåsegrib 55, munkegrib 2, stortrappe 12, rød glente 4, klippesvaler, blådrossel og masser af blåskader - blandt andet en flok på 40 lige nedenfor restauranten.

Vadehav med palmer

Vi har været på en familietur til Algarvekysten i Portugal, hvor vi udover sol og lune temperaturer, oplevede et fint lille vadehav ved kysten nær byen Faro.

Mellem fastlandet og en landtange med klitter er der småøer, hvor masser af vadefugle står tæt på højvandsrastepladser under flod og myldrer ud for at fouragere på vadefladerne under ebbe. Præcis som det er rytmen i et langt større og koldere vadehav længere mod nord.

Der var et par tusinde vadefugle i området, flest almindelige ryler, men også mange sandløbere, rødben, strandhjejler, stenvendere, små kobbersnepper og småspover:

I alt 16 arter vadefugle, heriblandt også hvidbrystede præstekraver. Blandt vadefuglene en hel del skestorke, som jo har forladt Danmark på denne årstid. Mågerne i området er bestemt også værd at fremhæve, udover masser af middelhavsmåger så vi blandt andet audouinsmåge og tyndnæbbet måge.

En del af området er inddæmmet til salinaer, hvor der ved inddampning produceres havsalt, som det foregår mange steder i Sydeuropa. Den slags steder møder man ofte flamingoer - og stedet her var ingen undtagelse:

Salinaerne var i det hele taget fyldt med gode fugle, her nedenfor en rovterne og en af de mange hvide storke i området. I buskene var der blandt andet iberisk gransanger, sorthovedet sanger og helena astrild - en afrikansk art, som er indført og har etableret sig med en vild bestand i Portugal.

 

En kær gæst fra Amerika

I går fandt Henrik Haaning endnu en ny art for Danmark - den første amerikanske blå kærhøg set i landet - og så endda her i Vejlerne:

Den amerikanske blå kærhøg er skilt ud som en selvstændig art fra "vores" blå kærhøg for ganske få år siden - så det er på flere måder en ny art - og sådan en høg er naturligvis en kær gæst i både kær og vejler. Her har vi taget et foto på stor afstand i nordenden af Selbjerg Vejle. 

Det er en ungfugl og den ligner selvfølgelig blå kærhøg, men er meget rødlig og ustribet på undersiden, mørk i hovedet, tydelig lys halsring og mere spidse vinger. Desuden er der nogle arts-karakteristiske kendetegn i vingerne. Det kan man jo ikke se på vores distance-billede, men der er taget fine billeder af andre. Sådan en ny fugleart for landet trækker virkelig fuglenørder til - her er det bare et lille udsnit fra obsen ved Selbjerg Vejle:

 

JORDSKOKKE-CHIPS

 Vi har jordskokker i haven, som i år har groet ganske godt:

Manden på billedet er ca. 1,90 - og nu har vi også gravet den første høst op - vi skal nemlig prøve at lave chips af jordskokker...

Jordskokker er nu engang temmelig ukurante, men vi skærer dem til og skræller:

Så snittes de i tynde skiver på et rivejern:

De kommende jordskokke-chips blandes med solsikkeolie, salt og peber i en passende skål:

Så spredes de ud på et stykke bagepapir på en bradepande - og ind i ovnen ved 200 grader:

Chipsene skal mindst have 20 minutter - men man kan jo tydeligt se og dufte, hvornår de er færdige. Og de kan bestemt anbefales - det er sprøde chips, som de skal være og den delikate smag af jordskokker følger med hele vejen:

 

 

Det dufter af Estragon

Vi har nu ryddet op i drivhuset efter de store sommerafgrøder som tomater og agurker, men det er stadig grønt derinde - og det dufter...

En potte med estragon fylder luften i drivhuset med sin specielle duft, som vi bemærker, hver gang vi åbner døren. En lidt sødlig duft i retning af anis eller måske lakrids - som også går igen i smagen.

En håndfuld af den friske estragon på vej til en lille frokostret:

 Den skal hakkes fint...

 - blandes med hakket spidskål og rejer:

Og så serveres det hele i en dressing med græsk yoghurt, sennep og citron - men estragonen kan bestemt stadig smages:

 

 

"Italienske" snobrøds-hotdog

 

Snobrødsdej, forstegt svinefars rørt med æg og rasp. Og lagt på en bund af revet ost.

Så har vi en perfekt italiensk snobrød. Stegt over bål.

Svag varme i længere tid og gerne lidt sprødt.

Brødet er bagt, osten er smeltet, majsen er sprød.
Og tilbehøret, dyppelsen er krydret tomatsovs.
Det smager så godt. Også koldt dagen efter.

Løvspring igen - PART TWO

Nu er de lysegrønne blade så i fuldt udspring på syrenbuskene

Overalt i landskabet her mod nordvest ser man nu det besynderlige syn af friske forårsblade på træerne i kombination med resterne af de blade, som blev blæst i stykker i den vanvittige kolde sommerstorm i begyndelsen af august.

På syrenbuskene er der sågar nye blomster på vej hist og her:

Og her er så nedenfor vindsiden på et af vores mirabelle-træer med en blanding af vissent og lysegrønt, som vi altså kan gå og nyde her i den dejligt varme septembersommer - en månedtids efter det syge sommervejr i august, to måneder efter omtrent lige så elendigt vejr i juli og tre måneder efter en juni så skøn som september! 

I sandhed en mærkelig vejrsommer...

Fortsættelse 14. september:

 

Og nu er syrenblomsterne sprunget ud i september...